Biodynamisk delikat hvidvin. Hajszan – Neumann har mange vine på tapetet. Denne er en 100 % Grüner Veltliner – drue, som nænsomt er behandlet således, at drueskal og druesaft er opbevaret sammen i mindst 45 dage med minimal intervention. På den måde kunne man godt tænke at den ville fremstå som en orangevin – og den har da også sine citrusnoter over i bergamotte. Dog vil jeg heller anbefale denne vin som en spændende hvidvin. Duft-noter er umiddelbart pære/vanilla – og smagsnoterne går i retning af crispy æble – litchi og runder af med en nøddeagtig fornemmelse. Jeg tænker på lyse pastaretter, spinat-ravioli, friskpillede skalrejer, blåmusling og sikkert mange andre lækre havfrugter. Den frisker i det hele taget smagssanserne herligt op imellem godbiderne, men kan sagtens også nydes alene – på en herlig forår/sommerdag.

Hajszan Neumann
Felt |