Portugal Poças

Druerne her er Arinto og Codega fra Douro, den første – en grøn frugtig drue kendt fra vino verde, den anden den typiske hvidvinsdrue i Portugal. Denne kombi i en helt særlig orangevin giver en bred aromapalet som går fantastisk med de krydrede orientalske retter. Der er tale om en helt særlig vin, iøvrigt produceret af det ellers så kendte portvins-mærke. En nicheproduktion, hvor der er lagt op til smag i en let vin , bare 11 % – som vidner om, at smag i vin, intet har at gøre med hvor tung alkoholprocenten er. Tværtimod kan denne vin præstere helt nye oplevelser afhængig af det man ellers måtte nyde til den. Duften er rødt æble, moden klementin, earl grey, kanel/blomme. Smagen er tør æblemost med syre af friske gyldne mirabeller, hvid peber og bergamotte-citrus. Ja tak – temmelig kompleks, og vel også det man kalder “funky”. Hvis ikke det er sushi, så er det måske en smagfyldt fiskeret, kylling, dahl som komplimenterer vinen. Men giv den også et skud som en helt særlig aperitif-vin.

Pris: kr. 210,60,-

Felt
Se alle vine